Et brand skal udtrykke det som virksomheden virkelig mener. Der skal ligge en ægte vilje bag.
Brandet må ikke være tomme argumenter Som udgangspunkt skal du kunne dokumentere det du lover. Du kan ikke bare sige ”Vi er miljøbevidste”, hvis virksomheden ikke har en eller anden form for miljøcertificering. Eller ”Vi er engagerede i vores kunder” – hvis reklamationspolitikken er ufleksibel og meget lidt imødekommende.
Det skal hænge sammen med forretningsstrategien Virksomhedens strategi skal understøtte brandet. I corporate branding er virksomheden et brand, som alle produkter understøtter.
Kend dine kunder og skab et brand, der virkelig skaber værdi for dem. Kundekendskab er en forudsætning. Hvis du ikke har et dybt kendskab til dine kunder kan du ikke engang lave et realistisk budget!
Segmentering og prioritering Hvorfor er Apple så meget bedre end andre? En stor del af forklaringen er at Apple kender deres kunder og tilbyder produkter, der er fuldstændig målrettet kunderne.
Community og socialt netværk Det kan lade sig gøre at skabe et netværk for de bedste kunder. Men det skal styres af brugerne og ikke af dine kommercielle interesser.
Kommunikationen Din kommunikation skal være sandfærdig og følge brandets indre vision, være autentisk og sende på samme frekvens som dine kunder modtager.
Målrettet markedsføring Glem alt om massemarkedsføringen. Målret indsatsen sammen med en velovervejet bearbejdning af målgruppens netværk.
Indefra og ud Et brand skal forankres i organisationen og det skal give mening. Det skal have indflydelse på medarbejdernes behandling af kunderne. Medarbejdere er trætte af tomme markedsførings slogans og meningsløse postulater.
Markedsinformationer Branding er en løbende proces for at blive bedre. Lyt til markedet og dine kunder. Salgsarbejdet udvikler sig fra konkurrence til samarbejde – fra produktsalg til udvikling af forretningsmodeller